DANSK DESIGN & DANSK PRODUKTION

DIN TRYGHED
BETYDER
ALT FOR OS

ET NYT KØKKEN ER EN
INVESTERING I FREMTIDEN

Du vælger med hjertet

Et nyt køkken er en langtidsinvestering. I begyndelsen er drømmen og ønsket om at tilføre din bolig et køkken, som både er smukt at se på og funktionelt at anvende. Men det handler også om kvalitet på den lange bane.
 

Garanti

Svane Køkkenet står inde for den høje kvalitet og tilbyder derfor livstidsgaranti på bevægelige metaldele. Dette omfatter hængsler, skuffeskinner, Aventos beslag, trådvarer, udtræk og karruseller. På motorer til elskuffer ydes der 5 års garanti.
Livstidsgarantien omfatter ikke affaldssystemer, gaspumper, blandingsbatterier og lignende. Her ydes der vanlig reklamationsret.
For udvidet garanti forudsættes, at produkterne er korrekt monteret og vedligeholdt som foreskrevet. Forhold der skyldes forkert montage, unormal brug og slitage er ikke omfattet af garantien. Garantien er gældende så længe produktet er i brug og funktionsdygtigt på den adresse, som er angivet i garantibeviset. Garantien dækker kun ved fremvisning af dateret garantibevis. Svane Køkkenet forbeholder sig ret til at levere et passende erstatningsprodukt, såfremt det oprindelige produkt er udgået af sortimentet. Afhjælpning af øvrige fejl og mangler sker i henhold til Købelovens regler.
 

Trygt monteret

Når du vælger et køkken fra Svane, føres du sikkert gennem processen af vores erfarne køkkenkonsulenter. Du kan yderligere vælge at lade en af vores certificerede montører udføre monteringsarbejdet, så du er sikret en flot finish og en høj kvalitet, der lever op til de krav, som Svane Køkkenet har til kvalitet og sikkerhed. Det forlænger dit køkkens levetid, og vi udvider din reklamationsret til 5 år.
 

Vi garanterer sikkerhed for opsætning af dine Svane overskabe

Svane Køkkenets overskabe er testet og overholder gældende standard EN 14749:2016. Sikkerhedskrav og prøvningsmetoder, hvor kravene er specificeret i EN 14749:2016 6.4.3 - overbelastning af enheden. Dette betyder at eksempelvis et 80 centimeter bredt overskab belastes med 129 kg i 7 døgn. Som følge af den øget medie bevågenhed omkring sikkerheden ved ophængning af overskabe har vi indført en ekstraordinær indsats/oplysning til montører og til de kunder, der monterer selv for at sikre korrekt montering. Vi kan med sikkerhed sige, at alle overskabe fra Svane Køkkenet lever op til gældende sikkerhedskrav, når de er korrekt monteret.

AL KONTAKT OM SALG OG REKLAMATIONER FOREGÅR I SVANE BUTIKKERNE

Såfremt du ønsker at komme i kontakt med kædekontoret kan du altid rette henvendelse til 

Svane Køkkenet A/S
Skautrupvej 16, Tvis
7500 Holstebro
Mail: svane@svane.com

Svane Køkkenet vil behandle din henvendelse hurtigst muligt og vende retur.

Du har som forbrugere i henhold til forbrugerklageloven mulighed for at indbringe en tvist til: Konkurrence – og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, www.forbrug.dk.
 

Medlem af Køkken Anke Foreningen (KAF)

Alle Svane butikker er medlem af Køkken Anke Foreningen under Dansk Byggeri. Køkken Garantiforeningen er en ekstra sikkerhed for de forbrugere, som indgår aftale med et medlem af Køkken Anke Foreningen www.koekkenanke.dk.
 

Svane køkkenet siden 1992

Svane Køkkenet er en af de største danske køkkenproducenter, der startede tilbage i 1992. Vi er siden vokset til en landsdækkende kæde med 28 franchisebutikker i Danmark, og er ekspanderende i Norge og det øvrige Europa. 

Missionen er at sælge et køkken i høj kvalitet, der er dansk designet og dansk produceret. Svane Køkkenet er udover køkkenløsninger også løsninger til bad og opbevaring – samt specialløsninger til erhverv.

TCM Group (tcmgroup.dk) er en af de ledende producenter og de førende indenfor innovation af køkken, bad og garderobeløsninger og står bl.a. bag Svane Køkkenet. Den 24. november 2017 blev TCM Group A/S børsnoteret på Nasdaq Copenhagen.

Mød køkken garantiforeningen