
Køkken til ca. 80.000 kr.
Frame Havgrøn malet med udskæring
Inkl. laminatbordplade, vask og armatur. Ekskl. hvidevarer og styling. I samme prisleje: MG30 (ca. 80.000 kr.)

Prisen på et Tvis køkken afhænger af dine valg. Låger, bordplade, skuffer, vask og hvidevarer rykker alle ved slutprisen. Her får du konkrete priseksempler og en klar forklaring på, hvad der betyder noget. Den endelige pris får du, når vi tegner køkkenet til dit hjem – i butikken og med et besøg hos dig.
Herunder kan du se prisen på den samme opbygning af et køkken vist i to forskellige køkkenserier. De to køkkenserier er udvalgt med henblik på at give dig indblik i forskellige prisklasser, vi tilbyder. Under de to priseksempler ses vores populære Forest-køkken, hvor prisen er oplyst i kombination med en Vision-bagvæg og som isoleret køkkenø. Alle priser er vejledende, da den konkrete pris på dit nye køkken altid vil tage udgangspunkt i dine til- og fravalg, som du kan læse mere om her på siden.

Køkken til ca. 80.000 kr.
Inkl. laminatbordplade, vask og armatur. Ekskl. hvidevarer og styling. I samme prisleje: MG30 (ca. 80.000 kr.)

Køkken til ca. 110.000 kr.
Inkl. laminatbordplade, vask og armatur. Ekskl. hvidevarer og styling. I samme prisleje: MG50 Sapele og MG50 colour (ca. 105.000 kr.)
Værd at vide
Det lyder som en kliché - men det er rigtigt: Du vælger i høj grad selv, hvad dit nye køkken skal koste. Vi kan levere gode køkkener til gennemsnitlige priser, og vi kan levere eksklusive materialer og specialløsninger. Her er de valg, der for alvor rykker ved slutprisen.

01
Prisen hænger tæt sammen med, hvor stort køkkenet er, og hvordan rummet er bygget. Køkkenet tegnes efter målene i dit hjem. Derfor anbefaler vi, at du starter med en snak i butikken og en opmåling hjemme hos dig.

02
En væsentlig del af prisforskellen i et køkken udgøres alene af den valgte køkkenserie. Låger findes i flere materialer og forarbejdninger. Nogle af vores modeller findes både som almindelige låger og med forskellige typer af gribespor, som typisk gør køkkenet dyrere. Til gengæld sparer du så prisen på de løse greb.

03
Du har mange muligheder for at indrette køkkenet med præcis de skuffer, skabe og udtrækssystemer, som du har brug for. Prisen på et skuffeskab er højere end prisen på et almindeligt hyldeskab. Vi anbefaler oftest skuffer eller skabe med udtræk, fordi de giver et bedre overblik og et godt arbejdsflow i køkkenet. Du kan med fordel kombinere de forskellige løsninger, som det giver bedst mening i indretningen af netop dit køkken.

04
En lille men vigtig del af dit nye køkken er køkkenvask og armatur. Du skal vælge den vask, der bedst opfylder dine ønsker og krav i forhold til materiale og størrelse. Og så skal du tage stilling til, om din vandhane skal kunne lave kogende vand, have et smart udtræk eller være i en bestemt farve? Design, overflader og funktion er afgørende for prisen.

05
Prisen på vores modelkøkken er beregnet uden hvidevarer. Det har vi gjort, fordi prisen på hvidevarer varierer utrolig meget og det er forskelligt, hvor mange hvidevarer, der ønskes. Der findes alt fra basishvidevarer til luksushvidevarer med smart home teknologi.
Prisen på din bordplade afhænger af størrelse og materiale. Inkluderet i det modelkøkken, vi har beregnet vores priseksempler på, er en laminatbordplade, der er lavet på mål hos vores fabrik i Tvis. For at give dig en fornemmelse af prisforskellen, ser du her størrelsen på det tillæg, du skal betale for at opgradere modelkøkkenets bordplade til ét af følgende materialer:
Massiv eg + 12.515 kr.
Komposit Bianco Hvid + 12.208 kr.
Coretop Hvid + 24.174 kr.
Corian Glacier Hvid + 27.215 kr.
Keramik Nero mat + 21.737 kr.



