
Om Tvis Køkken
På vores køkkenfabrik i Tvis er det snedkere, industrilakerere, montører og andre dygtige fagfolk, som skaber dit køkken. Her arbejder de side om side med de højteknologiske maskiner, som klarer nogle processer bedre og mere effektivt end menneskehænder.
Respekt for dit hjem
Erfaring og faglighed gør en stor forskel for detaljerne og kvaliteten i dit køkken. En flot finish og en grundig kvalitetskontrol kræver en øvet hånd og et trænet øje. Samtidig giver moderne teknologi dig det bedste produkt og mest værdi for pengene.
Derfor vælger vi hver gang den mest erfarne medarbejder eller den bedst egnede maskine til opgaven. Sådan kan vi lave et ekstraordinært godt køkken til en fornuftig pris.

3 gode grunde
Hvorfor skal du vælge Tvis Køkken?
Vi har lavet køkkener siden 1952 til mange forskellige boliger fra forskellige tidsperioder. Vi tager altid udgangspunkt i dig og dit hjem, og vi lytter til dine ønsker, før vi tegner. På den måde kan vi skabe et køkken, der passer til husets stil og til det liv, du lever. Med holdbare materialer og slidstærke overflader er det et valg, der holder i mange år.

Projektstyring
Køkken på den lette måde
Et nyt køkken eller bad involverer ofte flere håndværkere end montøren. Du kan bruge dine egne, eller lade din Tvis-butik koordinere VVS, el, murer og maler for dig. Udvalgte butikker tilbyder også totalentreprise, hvor de står for hele projektet. Du bestemmer selv, hvor meget du vil være involveret.






