Spring til indhold

RE-design med omtanke

Respekt for det, der stadig fungerer

Er dit køkken ved at være slidt efter årtiers daglig brug? Måske er der behov for en helt ny start med et helt nyt køkken. Måske kan noget af køkkenet bevares med et redesign af det eksisterende.

Uanset hvor god kvalitet dit køkken er i, kan det ikke undgås, at dagligdagen løbende slider på alle de overflader, du hver dag er i berøring med. Ofte kan elementerne bag lågerne genbruges, og du kan med udvalgte nye dele forlænge køkkenets levetid.

Du kan fx redesigne dit køkken med en ny farve på lågerne, en bordplade med et nyt udtryk eller nye velvalgte greb - og dermed kan du give dit køkken nyt liv.

Det kan også være, at du drømmer om at udvide køkkenet, så du får lidt mere opbevaringsplads eller bordplads, end du har nu?

Når du redesigner dele af dit køkken frem for at renovere det hele, sparer du både på materielle ressourcer og din pengepung. Og mulighederne er mange.

Med hjælp fra en Tvis-butik kan du finde en løsning med de personlige detaljer, der får køkkenet til at føles helt rigtigt for dig og dit hjem.

Kig forbi din lokale Tvis Køkken og hør mere.

Se køkkenet

Et køkken med respekt for lejligheden

I en klassisk københavnerlejlighed ønskede Laura Petri og hendes familie at skabe et hjem, der føltes som deres eget. Lige fra starten af deres renoveringsforløb var de meget bevidste om ikke at fjerne det, der stadig kunne fungere. Da parret i sin tid overtog lejligheden, var der allerede et Tvis køkken, som efter flere årtiers brug var blevet slidt og træt - og som havde brug for et redesign med omtanke.

Før- og efter-billeder

Hvilke elementer giver dit køkken et nyt liv?

En bordplade med et nyt udtryk?

Drømmer du om en slidstærk stålbordplade, en flot træbordplade med glød, en praktisk bordplade af laminat eller hvad med en keramisk bordplade, der holder til det meste? Bliv klogere på dit valg af ny bordplade i butikken, hvor vi rådgiver med udgangspunkt i dit behov.

En ny farve på lågerne?

Farver gør noget ved stemningen i et rum. Du har mange muligheder, når du vil sætte en flot farve på dit køkken. Det kan du gøre enten med en af vores flotte laminater i forskellige farver, en fineret trælåge eller med malede låger i din yndlingsfarve, så du får et farvet køkken, der passer ind i dit hjem.

Nye velvalgte greb?

Et godt greb er vigtigt. Greb er en lille detalje med en stor betydning for helhedsindtrykket i køkkenet. Nogle greb er store, andre er små, men fælles for alle greb er, at de gør en afgørende forskel i dit køkken; både i udtryk og funktion.

Samme køkken, nyt udtryk

Fem trin til et RE-design af dit køkken

  • 1. Dit første besøg

    Lad dig endelig inspirere på tvis.com og i butikken. Tag dig god tid. Når du er klar til en snak med en af vores dygtige konsulenter, vil vi gerne høre om dine ønsker, og hvad det er for et køkken, du vil redesigne og puste nyt liv i. Her vil vi meget gerne se et par billeder af dit køkken og dit hjem. Vi snakker også budget og tidsplan. Sæt gerne 1-2 timer af til dette første møde i butikken.

  • 2. Hjem til dig

    Næste møde foregår ofte i dit hjem. Nu skal vi måle op og finde ud af alt det praktiske. Igen lytter vi til dine ønsker og behov. Vi brin­ger vores solide erfaring i spil og finder den rigtige løsning til at redesigne dit køkken. Herefter planlægger vi din løsning og giver dig et uforpligtende tilbud. Vores besøg tager ca. 1 time.

  • 3. På fabrikken

    Når du har givet din ordre, bliver den sendt til produktion på vores fabrik i Tvis i Vestjylland. Herefter leverer vi din nye bordplade og/eller låger hjem til din adresse. Vi leverer alt på én gang, så du ikke skal være hjemme ad flere omgange. Produktionstiden er typisk 3-6 uger fra ordre til levering, afhængig af materiale og overflader.

  • 4. Opsætning

    Nu er vi klar til opsætningen. Den gamle bordplade er fjernet, eller lågerne er taget af, så vi kan sætte det nye op. Hvor lang tid det tager, afhænger af din valgte løsning. Inden montøren forlader dit hjem, er der naturligvis ryddet op efter montagen. Montagen tager typisk et par dage, men kan variere alt efter køkkenets størrelse og specialløsninger.

  • 5. Overdragelse

    Dit redesignede køkken er nu på plads og klar til brug. Du glæder dig sikkert til at opleve, hvordan det spiller sammen med dit hjem og din hverdag. Vi afslutter projektet med overdragelse af garantibeviser. Tillykke med dit redesignede køkken! Sæt gerne 30 minutter af til overdragelsen.

Skal dit køkken også have nyt liv?

Book et uforpligtende møde med en køkkenkonsulent og lad os sammen se på mulighederne for at give dit køkken nyt liv med respekt for det, der stadig fungerer.