
Laminatbordplader
Laminat er ét af de mest praktiske materialer til køkkenbordplader – næsten vedligeholdelsesfrit. Vi har et bredt sortiment af farver og overflader, så du med sikkerhed kan finde én, der passer til dine ønsker. Alle laminatbordplader limes op med en lim, som er resistent overfor varme og fugt.
Laminatbordplade med rustikt look
Laminatbordplade med sten- og marmorlook
Laminatbordplade BP601
Laminatbordplade BP930
Laminatbordplade BP960
Laminatbordplade BP958
Laminatbordplade BP962
Laminatbordplade BP963
Laminatbordplade BP964
Laminatbordplade BP965
Laminatbordplade BP6015
Laminatbordplade BP6016
Laminatbordplade BP6477
Laminatbordplade BP6660
Laminatbordplade BP6670
Laminatbordplade BP6671
Laminatbordplade BP6669
Laminatbordplade BP6668
Laminatbordplade BP6672
Laminatbordplade BP6677
Laminatbordplade BP961
Alt, du skal vide om laminatbordplader
Laminatbordplader er ikke uden grund et af de hyppigste valg til bordplade, når der renoveres eller bygges nyt. Det giver mulighed for at vælge en bordplade, der matcher resten af køkkenet eller det kan bruges til at skabe en farvemæssig kontrast. Laminatbordplader er noget af det mest praktiske og alsidige til køkkenet. Laminatbordplader kan afhængig af pladetykkelse og forkant give mange forskellige og individuelle udtryk. Lige fra det lette svævende med en 12 mm plade til det dominerende, kraftige udtryk med en 60 mm tyk plade. Der er med andre ord masser af gode grunde til at vælge en bordplade i laminat. Nogle af de væsentligste er: - Nemt at vedligeholde - Praktisk - Slidstærkt - Stort udvalg af farver og overflader
Laminat er et af de mest brugte materialer, da det anvendes til utallige formål i vores hjem såsom gulvbelægning, borde, låger og selvfølgelig til bordplader. Det benyttes i utallige designsammenhæng lige fra butiksindretning til den maritime industri. Laminat er et materiale, som ikke er begrænset i sit udtryk, da det er trykt dekor papir, der giver laminat sit udseende. Laminat fås i mange tykkelser og overfladestrukturer. Laminat fås fra højglans til supermat overflade. En højglans laminat er en meget blank og glat flade, hvor ridser og fedtfingre er tydelige, men giver et flot eksklusivt udtryk. Meget matte laminater derimod kan have en tendens til at få skjolder fra den syre, vi har på hænder og fingre. Dette betegnes som patina på laminat og er dermed ikke en fejl på laminatet. For rengørings- og vedligeholdelsesvejledning henvises til montageinstruktionen.
Laminat fremstilles af melaminpapir og/eller fenol imprægneret kraftpapir, som presses hård i enten en presse, der fremstiller ark (HPL High Pressure Laminat) eller en gennemløbspresser (CPL Continures Pressure Laminat). Forskellen på de 2 laminattyper er fremstillingsmetoden, da begge typer laminat lever op til de samme krav iht. standarden. Laminatbordplader er opbygget af et laminat limet på en spånplade med en kontralaminat på bagsiden. Som udgangspunkt er laminatbordplader formstabile, men påvirkes begrænset af omgivelserne, hvilket vil sige, at bordpladen ændrer sig afhængig af årstider, temperatur og luftfugtighed. Laminat bordplader kræver som udgangspunkt ingen speciel vedligeholdelse udover almindelig rengøring.
Luftfugtighed og rumtemperatur
Hvordan påvirker luftfugtighed og rumtemperatur laminat?
En bordplade af laminat påvirkes begrænset af det miljø, den befinder sig i. Dette betyder, at den ændrer sig i bredde (op til 0,02%) og længde (op til 0,01%), når der er en høj luftfugtighed i rummet og trækker sig sammen, når luftfugtigheden i rummet er for lav. Dette svarer til +/- 0,5 mm i bredde på en bordplade, der er 620 mm bred. Som udgangspunkt er dette ikke et problem da elementerne, som bordpladen ligger på arbejder på samme måde.
Den relative luftfugtighed indendørs bør ligge i området 45-65% og mellem 17–25 grader. Om vinteren, hvor udetemperaturen er lav, indeholder luften mindre vand, og den relative luftfugtighed indendørs vil typisk ligge i den lave ende af området, mens den om sommeren og efteråret vil ligge i den høje ende. Kun i kolde perioder vil man opleve gener som følge af lav luftfugtighed, mens man oftere har problemer, når den er for høj. Hvis du har dug på indersiden af dine vinduer, er det tegn på for høj luftfugtighed.

Hvordan rengør man en laminatbordplade?
En almindelig laminatbordplade kan rengøres med almindelig universalt rengøringsmiddel og evt. vinduesrens.
Fenix laminat skal rengøres med almindeligt varmt vand og helst en mikrofiberklud.
Vær opmærksom på at rengøring kan efterlade sæberester, som med tiden kan lave en overflade, der er fedtet og kan gøre det sværere at holde bordpladen pæn og ren.

Værd at vide
Vær opmærksom på følgende, når du vælger laminat:
- Der kan forekomme flange gennemskin ved underlimning af vaske.
- Lysindfald og placering kan have indflydelse på, hvor synlig slidtage og brug er.
- Laminat kan være lys i den ene ende og mørk i den anden ende.

















































