

Stænkplader til køkkenet
Højde
Lavt panel eller hel væg?
Et lavt stænkpanel i samme materiale som bordpladen giver et let og roligt udtryk og beskytter dér, hvor der sprøjter mest. Går stænkpladen helt op til overskabene eller loftet, bliver væggen et blikfang i sig selv og er nem at tørre af i hele højden.


Materialer
Find dit udtryk

Laminat
Har du valgt en bordplade i laminat, kan du føre udtrykket videre ved at vælge en matchende stænkplade i laminat. Her går en Matera-laminat igen i både front, bordplade og stænkplade.

Keramik
Denne stænkplade i keramik er valgt i samme design som bordpladen. Farvespillet giver et grafisk udtryk, og keramik er slidstærkt og nemt at holde.

Fliser hele vejen op
Her er hele væggen beklædt med enkle fliser, der fungerer som stænkplade bag både vask og kogeplade. Det rolige udtryk lader køkkenet komme til sin ret.
Respekt for dit hjem
Bevar det, der er for godt til at smide væk
I dette køkken er klinkerne fra det tidligere køkken genbrugt som stænkplade. De fuldender udtrykket og understreger stilen med respekt for husets historie. Det er et godt eksempel på, at et nyt køkken ikke behøver at betyde, at alt skal skiftes.





