Spring til indhold

Køkken med en elegant charme

MG30 er et stilfuldt og roligt køkkendesign, der er inspireret af 1930’ernes patriciervillaer og murermestervillaer. Køkkenet er på én gang klassisk og nutidigt, så her får du en hjemlig base med en afslappet atmosfære og en charmerende stil.

Køkkenserie
MG30
  • Køkken med en elegant charme

Rummet tilføres en lethed ved hjælp af lågens afbalancerede udtryk. De hvidmalede fronters smalle, lodrette riller er kombineret med en vandret stav med plads til grebet, og tilsammen sikrer linjerne den harmoniske helhed.

Overalt i køkkenet er der tænkt over balancen mellem design og funktion. Det ses bl.a. bag de riflede låger, der gemmer på praktiske udtræksbakker, smart affaldssortering og integrerede hvidevarer.

Møblerne er fra Hammel Furniture.

Farve / variant
Hvid
Bordplade
Keramik
Greb
Lounge greb
Hvidevarer
Siemens
Armatur
NOBA
Vask
Blanco

materiale

Smuk og praktisk bordplade

Bordpladen af keramik er først og fremmest smuk at se på, og så er materialet modstandsdygtig overfor dagligdagen i køkkenet. Som en flot detalje er den samme plade også anvendt som et lavt stænkpanel, der giver en lethed i udtrykket. Stænkpanelet gør den daglige rengøring af bordpladen nem og praktisk, og den beskytter samtidig væggen.

Design

En væghængt vitrine

Et særligt element i køkkenet er MG31 – en alsidig vitrine med let skrå sider, skydelåger i matteret glas og åbne hylder i bunden. Hertil fås små skuffer til opbevaring i eg eller sapele, der er lavet specielt til MG31. Vitrineskabet er velegnet som en nytænkt version af overskabet, man ofte så i 30’erne og 40’ernes køkkenindretning. Her får du et godt sted at opbevare alle de ting, der gerne skal have en fast plads, så du nemt kan finde dem, når du skal bruge dem.

Design

Klassiske designdetaljer

Kvalitet er et nøgleord for MG30, hvor gode, holdbare materialer er tilført klassiske designdetaljer og en smuk finish. Resultatet er et køkken, der holder sig let i baggrunden og sætter en stemning i rummet – en egenskab, der giver plads til at lade din personlige stil skinne igennem.

De vigtige funktioner

  • Når du skal vælge bordplade til dit nye køkken, skal du tænke på både funktion og æstetisk udtryk. I vores sortiment finder du et bredt udvalg af bordplader med forskellige egenskaber. Du skal vælge den bordplade, der afspejler dine behov og ønsker til design.

  • Køkkenvasken er en central det af dit nye køkken. Du bruger vasken hver dag, når maden skal laves og opvasken skal tages. Det er derfor vigtigt at vælge den vask, der bedst opfylder dine ønsker og krav. Hos os kan du vælge mellem mange forskellige materialer, farver og former.

  • Hvilken type skuffe passer ind i dit nye køkken? Skal der indvendige bakker i dine køkkenskuffer? Hos os får du 10% dybere skuffer end hos mange andre køkkenbrands, så du får god mulighed for opbevaring. Vi har desuden et stort udvalg af skuffeindsatse, så du kan organisere dine køkkenting.

MG30

MØD DESIGNEREN BAG: MORTEN GEORGSEN

Når Morten Georgsen designer køkkener, sørger han for, at funktionalitet og æstetik går op i en højere enhed – og så tænker han langsigtet. For Tvis køkkener har en lang levetid, og det forpligter.

Flere cases