KØKKEN MED PLADS TIL FLERE KOKKE
Bianca og Morten rakte ud til Boligkøb i Blinde, da de skulle købe hus sammen. De havde selv kigget på hus, men et huskøb og efterfølgende renovering indebærer mange valg. Valg, der ville tage tiden og fokus fra deres piger og familielivet. Og da de med stor interesse havde fulgt programmet, så havde de tillid til at eksperterne kunne træffe gode valg på deres vegne. En tillid, der blev levet op til.
Familien har således fået en gulstensvilla fra 1966, og arkitekten har heldigvis valgt at renovere med respekt for husets oprindelige stil. Køkkenet skulle give plads og mulighed for, at Morten og parrets piger kunne slå sig løs – og med det 7 m lange køkken, så fik de den nødvendige plads. Uanset om det er en produktion af pølsehorn eller der skal hakkes og snittes grøntsager, så nyder de køkkenets muligheder.
MG50 i sapele matcher de originale garderobelåger i entreen og alle de originale indvendige døre, så køkkenet passer ind. Køkkenet er indrettet helt nutidigt med integreret emfang fra AEG, hvide åbne hylder og en indbygget højskabsvæg i hvid.
Højskabsvæggen er i den slidstærke Vision laminat, og Morten og Bianca er i det hele taget glade for den kvalitet, de oplever i køkkenet.
Serie: | MG50 Sapele og Vision |
Bordplade: | Laminat |
Greb: | MG50 |
Ovn: | AEG |
Integreret emfang: | AEG |
Vask: | Blanco |
Armatur: | Quooker Classic stål |