ELEGANT KØKKEN MED ROLIGE TONE-I-TONE FARVER
Tæt på den smukkeste natur og stadig kun få minutter fra centrum i Ry fandt Kathrine og Kristian den rigtige beliggenhed, da de var på udkig efter hus i området.
Husets køkken-alrum var stort og gav de muligheder ved en renovering, som parret søgte. Efter at have boet flere steder og have bygget selv tidligere, var Kathrine og Kristian afklaret omkring deres ønsker. Her er det ikke kun ord, at køkkenet er husets hjerte og et samlingssted for familien på fire. Det skulle både være en rolig ramme for dette leverum og samtidig skulle det være et velfungerende madværksted.
Køkkenet er gennemført og elegant i både materialer og sammensætning. Parret havde allerede en idé om den ønskede farveskala, da de kom i Tvis Køkken butikken, og farven Kanvas Supermat passede perfekt til det tone-i-tone udtryk, de havde tænkt. Fronten Unika er med push ud på alle fronter for at give et enkelt og elegant design. Øen er bevidst valgt til at stå helt enkel og ren – som en skulptur midt i køkkenet og med gennemførte gavle til gulv. En smuk detalje er nichen i natur eg, der giver plads til deres elskede kaffemaskine. Bordpladen i keramik er både god at arbejde ved og passer i farve og udtryk smukt ind i helheden.
Huset er bygget som et fiskerhus i 1918, der oprindeligt var på 80 kvm, men siden er der bygget yderligere 120 kvm til.
Serie | Unika |
Farve | Kanvas supermat |
Bordplade | Keramik (Basic Beach) |
Ovn | Siemens |
Kogeplade med integreret emfang | Siemens |
Vask | Blanco |
Armatur | Quooker Fusion Stål |