Spring til indhold

I dette køkken er naturen i centrum

Fingertappede skuffer af egetræ er i centrum i dette køkken, hvor træets skønhed giver en naturlig ro. De fingertappede samlinger giver køkkenet et ærligt udtryk, idet de smukke samlinger ikke skjuler noget.

Køkkenserie
Forest, Unika
  • I dette køkken er naturen i centrum

Håndværket taler for sig selv, og træet er fra naturens side smukt og unikt. Så opstår en helhed, der oser af æstetik og kvalitet. De massive egetræsskuffer kan kombineres med andre køkkenserier i de materialer og farver, som passer ind i hjemmet.

Farve / variant
Cement Grå
Bordplade
Keramik
Greb
Manor greb
Vask
Franke
Armatur
Cassøe

indretning

Et roligt udtryk

I dette køkken spiller køkkenøen smukt op ad bagvæggen, der består af cementgrå låger fra Unika-serien.

Højskabene er ført helt til loftet med en ekstra række skabe, så pladsen udnyttes optimalt. Det giver et roligt udtryk i rummet med den store flade.

Egetræet går igen som tema på bagvæggen, hvor en lille niche er beklædt med naturlig egefinér. Nichen er praktisk til opbevaring af det, du har brug for at have lige ved hånden, og som en særlig detalje har nichen indbygget lys.

Materiale

Bordplade, der holder til hverdagen

Bordpladen af keramik fanger de naturlige nuancer fra både egetræ og de cementgrå låger, og den store flade binder bagvæg og køkkenø sammen til én samlet helhed. Samtidig er den keramiske bordplade i et praktisk materiale, som holder til hverdagen.

Flere cases