HARMONI

KLASSISK DESIGN MED HARMONI I HVER ENESTE DETALJE

Tilfør dit hjem solidt håndværk i et klassisk design med dette køkken. Køkkenet er i en traditionsrig rammelågestil tilsat en nutidig æstetik, hvor rammen omkring lågen er gjort ekstra smal for at give designet et moderne tvist. Lågens supermatte finish absorberer lyset i stedet for at reflektere det, hvilket sætter fokus på træets struktur og lågens høje farvekvalitet for et flot, nutidigt look.

DESIGNET TIL AT FORENE GODT HÅNDVÆRK MED ÆSTETIK OG FUNKTIONALITET

Hver låge indrammer asketræets naturlige detaljer på sofistikeret vis, og med den særlige lakering er de lodrette årestrukturer synlige gennem din valgte lågefarve.

Med Harmoni får du en holdbar rammelåge i et let udtryk, der fremhæver træets kvalitet. Du tilfører køkkenet sjæl og personlighed ved valg af farve, greb og tilbehør, så du får et indbydende køkken, der passer til dig og dit hjem.

OPLEV I BUTIK

NATURLIG HARMONI OG PERSONLIG STIL

Denne køkkenserie er omhyggeligt fremstillet i asketræ, der vidner om holdbarhed og kvalitet. Det oplagte valg for dig, der værdsætter naturmaterialer og ønsker at bringe et strejf af naturens tekstur og harmoni indendørs. Her får du håndlavet finish og et nostalgisk udtryk, som du kan gøre til dit eget. Tilpas køkkenets udtryk ved at vælge lige den farve og de greb, der skaber den ønskede atmosfære i dit hjem.

ET HARMONISK DESIGN

De synlige årestrukturer er kendetegnende for denne rammelåge i asketræ. Den smalle ramme omkring hver låge fremhæver træets kvalitet og struktur. Den enkle konstruktion og det diskrete udtryk sikrer, at lågerne kan tilpasses ethvert hjem. Lågens særlige lakering giver plads til træets naturlige detaljer. Her forenes klassisk køkkendesign med naturens harmoni.

OPLEV I BUTIK

ET VÆLD AF FARVER

Fra afdæmpede, rolige farvetoner til mere markante nuancer. Harmoni-serien fås i 17 udvalgte farver, som hver især giver lågen et særpræget udtryk. Inspirationen til farverne er blandt andet hentet i naturen, hvor den gule Kornmark tilfører et legende og frisk pust til dit køkken, mens den dybe Havgrønne får køkkenet til at udstråle en harmonisk ro. Hvilken farve skal danne ramme om dit køkkenliv?

Med en farvet låge i supermat finish får du slidstærke overflader med mindre synlige aftryk fra berøring. De supermatte låger har en høj farvekvalitet og en mere synlig lågestruktur.

Lad dit valg af farve afspejle din personlige stil og den stemning, du ønsker i dit nye køkken.

VALG AF GREB

Du kan forme udtrykket af rammelågen ved dit valg af greb. Er du til de flotte bøjlegreb i et elegant metal, der giver et nostalgisk udtryk? Eller er du mere til et enkelt knopgreb, som trækker lågen i en mere moderne retning? Du kan også vælge en grebsfri løsning med push-funktion, som giver et helt rent look med fokus på rammelågeæstetikken.

 

DEN INDLEDENDE FASE

Det er en spændende proces at få nyt køkken, bad eller garderobe. Du har måske allerede mange ønsker og idéer til, hvordan dit nye køkken skal se ud. Måske mangler du inspiration til indretningen og valg af materialer og farver. Lad os hjælpe dig godt i gang.

GRATIS OG UFORPLIGTENDE DIALOG

Tag en snak med os, og fortæl os om din bolig og dine ønsker til projektet. Vi lytter til dine behov og tegner gerne et gratis og uforpligtende designforslag til dig, så du har noget konkret at forholde dig til. Sammen finder vi frem til en løsning, der vil passe godt ind i dit hjem.

DU BESTEMMER

Vi står klar til at tage en indledende og uforpligtende snak, når og hvor det passer dig bedst. Udfyld formularen på denne side, og så kontakter vi dig for at aftale nærmere. Vi glæder os til at hjælpe dig.