

EN ANDEN SPECIALLØSNING ER VINKØLESKABET MED RAMME
Køkkenet var gennemtænkt i detaljen, da Amalie og Daniel byggede nyt hus på Amager. De vidste præcis, hvilke detaljer de ønskede – både funktionelle og æstetiske, og hele køkkenet er tegnet efter det.
Hjemmet er holdt i nedtonede og afstemte naturfarver. Gulvets brede egetræsplanker giver en rolig base for køkkenet, som er en kombination af snedkerskuffen Forest på halvøen og malede Unika låger på højskabene.
Forest giver en varm glød og en masse spil med egetræets åretegninger. Højskabene rundt om halvøen er malet i en flot grågrøn specialfarve. De forskellige afstemte farvetoner samles i den smukke kvartsit bordplade.
Køkkenet er indrettet med flere specialløsninger, bl.a. gemmer der sig en fin kaffebar bag to af højskabslågerne. En anden specialløsning er vinkøleskabet med rammen, der matcher resten af køkkenet. Parret har en stor interesse for vin, så vinkøleskabet var et stort ønske, og det giver med sit indbydende lys en daglig glæde.
Samlet har køkkenet det udtryk, Amalie og Daniel havde ønsket sig. Egetræsskufferne i massiv eg giver en smuk glød og de lige linjer i skuffedesignet er en spændende kombination. Billedet bliver komplet med højskabsvæggenes rolige baggrundsfarve.
Serie: | Forest og Unika |
Farve: | Specialfarve |
Bordplade: | Specialsten/kvartsit Taj Mahal |
Greb: | Junction bøjlegreb i børstet messing |
Ovne: | Siemens |
Kogeplade: | Siemens |
Emfang: | Thermex |
Armatur: | Quooker i messing |
Vask: | Messing |