SLIDESKAB
Med Slideskabet får du flere funktioner i ét skab. Skabet med skydelåger rummer både hylder, store skuffer og ekstra bordplads.
Når skydelågerne står åbne, har du en stor arbejdsstation med ekstra bordplads i køkkenet. Et åbent Slideskab giver dig også mulighed for at udstille nogle af dine yndlingsting, som giver dit køkken personlighed.
Med et snuptag kan du lukke skydelågerne igen og skabe et nyt udtryk i dit køkken. De lukkede skydelåger giver en rolig overflade, og dit køkken vil fremstå ryddeligt, mens køkkenmaskiner og arbejdsstation er gemt væk. Aldrig har det været så let at rydde op.
Slideskabet er også en oplagt mulighed til at lave din egen kaffebar eller en bagestation.
Slideskabet fås i udvalgte køkkenserier fra Tvis Køkkener. Du kan sammensætte dit helt personlige Slideskab ved at mixe materialer og farver på skydelågerne udvendigt og indvendigt med bordplader og skuffetyper- og fronter.
Du kan også vælge mellem forskellige greb, eller dit Slideskab kan være grebsfrit.
Se hvordan Christina og Frank har indrettet deres køkken med Slideskabet herunder.