AFSTEMT OG VELINDRETTET KØKKEN TIL 30'ER HUSET

Laura og Anders har boet i deres hus fra 1935 i nogle år. Da tiden kom til en større renovering af underetagen, herunder både køkken, stue og entré, vidste de præcis, hvad de ville have – og hvad de manglede fra den tidligere indretning.

Resultatet er et lyst og velindrettet køkken, som nu smelter naturligt sammen med både stuen og vinterstuen. En åben og indbydende helhed. Køkkenets design og farvevalg er nøje afstemt, så det både respekterer husets oprindelige stil, og samtidig fremstår nutidigt, mere enkelt og funktionelt.

Den valgte Harmoni-låge med træstruktur er elegant og passer ind i det klassiske 30'er-hus. Designet med den smalle ramme er med til at give rummet karakter. De afstemte farver og materialer giver en rolig base, hvor messingdetaljerne tilføjer strejf af varme. I det nye køkken kan familiens egen stil bedre komme til udtryk gennem det velvalgte tilbehør.

Med to piger i huset og en stor glæde for madlavning var det vigtigt med plads til fælles projekter som fredagspizza og hjemmebag. Det nye køkken rummer nu både god bordplads og et gennemtænkt arbejdsflow med affaldssortering, overskuelig opbevaring og nem adgang fra opvaskemaskine til skuffe.

Alt har nu sin plads, og det gør det nemt at holde orden og bevare det rolige udtryk, som Laura og Anders ønskede sig.

 

Se også husets entré

Serie: Harmoni (Future)
Farve: Kanvas supermat
Bordplade: Kvartsit Jadore
Greb: Bøjlegreb messing
Armatur: Quooker Fusion Messing
Vask: Lavabo massiv messing
Ovn: Siemens
Kogeplade med integreret emfang: Siemens

BOOK ET MØDE
MED EN KØKKENKONSULENT

BOOK ET MØDE