SYMMETRISK ENKELTHED

I en nyrestaureret lejlighed på Amager bor Per og Ida. Som en del af restaureringen har lejligheden fået nye gulve og et nyt køkken. Farver og materialer er sammensat, så køkkenet og gulvet tilsammen giver en smuk helhed.

Køkkenets design med en gennemgående gribekant og 2-delt front giver med sine lige linjer et enkelt og minimalistisk udtryk. Det enkle understreges af de hvide glatte skuffer. Skufferne er valgt i samme bredde, så køkkenet derved bliver symmetrisk. Egetræsgulvet i sildebensparket komplimenterer køkkendesignets reoler, der er udført i egetræ og med indbygget lys. Det indbyggede lys i den høje reol giver både arbejdslys, når det er nødvendigt, og hyggebelysning om aftenen, når andet lys er slukket.

Gribekanten på lågen giver ud over det enkle design også en god funktionalitet til køkkenet, da det er let at åbne skufferne. Især ved køleskabet er det en fornøjelse, fordi det er så let at bruge.

Indretningskonsulentens øje for detaljerne hjalp Ida og Per helt i mål med lige netop det udtryk, de havde ønsket sig. Og de fornemmer en kvalitet i design og materialer, der kan holde i lang tid.

Serie: T-line
Farve: Hvid
Bordplade: Kompakt laminat Hvid
Ovn: Siemens
Kogeplade med integreret emfang: Bora
Vask: Nexus
Armatur: Lanora-S fra Blanco i rustfri stål
Reoler i natur eg