HVIS DINE VÆGGE KUNNE TALE...

… Det er sådan noget, man siger, når man snakker om de mange oplevelser, man har haft i sit hjem. Men hos Tvis Køkken lytter vi faktisk til dit hjem – for det har noget at sige om hvilket køkken, der er det rigtige valg. Vi starter med at se på, hvilken periode hjemmet er fra. For tiden, som hjemmet er opført i, taler sit helt eget sprog.

M-Line natur eg

Patriciervillaen fra 1860-1930 kalder på udsøgte materialer

Der blev  bygget mange smukke patriciervillaer rundt om i Danmark. Man kan kende dem på det herskabelige udtryk, de udsøgte materialer og de mange interessante detaljer – masser af ophøjet charme med store, lyse rum og højt til loftet. Her er det vigtigt, at et nyt køkken matcher det lækre materialevalg og sansen for detaljen, man finder i resten af huset. Et køkken i tidens ånd med samme kærlighed til kvalitet og symmetri.

MG50 fra Tvis Køkken

50’er-huset ønsker sig en sofistikeret æstetik

Huse bygget i Danmark i 1950’erne er ikke bare velbyggede – de er også afdæmpede i stilen med sans for enkel æstetik. Materialerne er robuste og naturlige. Originalt er køkkenet placeret tilbagetrukket fra resten af huset, fordi man dengang ikke ønskede at vise køkkenet frem, som man gør i dag. Når vi renoverer 50’er-huse, vælter vi derfor gerne vægge og åbner op til spisestuen for at skabe større rum, hvor livet kan udspille sig.

Unika køkken fra Tvis Køkkener

70’er-boligen vil have det rene udtryk

70’erne var typehusets storhedstid. Boliger fra den tid er dejligt praktiske og familievenlige, og der er ofte store vinduespartier mod haven. Det er huse med stort potentiale, fordi konstruktionen giver gode muligheder for at vælte vægge og nytænke hele grundplanen. Skal du have nyt køkken i et 70’er-hus? Så tænk enkelt, lyst og let – det giver et rent udtryk.

Nordic sort Eg køkken

Boliger fra 1990 og frem åbner for nye muligheder

Er din bolig bygget inden for de seneste 30 år? Så er køkkenet sikkert allerede placeret som et centralt hjerterum – omdrej­nings­punkt for samværet og livet i hjemmet. Hverdagsliv og køkkenliv smelter sammen, og køkkenet skal være lige så rart at se på, som det skal være praktisk at bruge. Når køkkenet skal fornys, kan du give boligen et mere tidssvarende løft. Rene linjer, nye materialer og grebsløse fronter er vejen frem.

HENT VORES KØKKENBOG

BESTIL KØKKENBOGEN HER