BADEVÆRELSE MED EGETRÆ OG EN RØD TRÅD AF MESSING

På dette badeværelse fornemmer man med det samme, at der er tænkt over enhver detalje. Badmøblet er lavet i egetræ, hvor Forest-skufferne både pynter i rummet og giver praktisk opbevaring. Kendetegnende for Forest-serien er de fingertappede samlinger, der er synlige i skuffernes hjørner, og den grebsfri løsning, der får badmøblet til at fremstå med rene flader. Skufferne åbnes med en elegant push-funktion.

Gennemgående på badeværelset er detaljer af messing, der binder hele rummet sammen. Her er både armatur, kanter på brusevæg og spejl samt toilettilbehør udformet i messing. Sammen med det naturlige egetræ giver det et varmt udtryk til det hvide badeværelse.

Serie: Forest
Bordplade: Marmorline
Armatur: Vola
Brusevæg: J. N. Bech
Spejl: J. N. Bech