VITRINESKAB
Med et sort alu vitrineskab får dine yndlingsting en helt særlig plads. Et vitrineskab kan anvendes både på badeværelset, i køkkenet, stuen eller i entréen. Vitrineskabet byder på mange designmuligheder.
Den sorte alu-ramme kan kombineres med et sortmalet korpus for et monokromt udtryk, men du kan også bruge farver til at skabe kontrast til den markante, sorte ramme. Du kan også give dit vitrineskab et strejf af naturen med et korpus i egetræ.
Se flere vitrineskabeFOREST EGETRÆSSKUFFE
Byd naturen indenfor i dit køkken med egetræsskuffen Forest. Her kommer det klassiske snedkerhåndværk til sin ret med fingertappede samlinger – en smuk detalje, der fremhæver træets struktur. Du kan med få egetræsskuffer bryde dit køkkendesign med malede fronter eller farvede laminater og give dit køkken personlighed.
KØKKEN MED SKJULT VIKTUALIERUM
Et viktualierum eller depot er et populært ønske i mange hjem. Viktualierummet er et praktisk spisekammer med plads til opbevaring af konserves, pasta, sukker og lignende.
Du kan med fordel gøre viktualierummet til en integreret del af dit køkken, så du har spisekammeret tæt på madlavningen. Gem det bag en skabslåge i dit højskab, så det bliver en naturlig forlængelse af dit køkken.
Se hvordan Mette og Kim har indrettet deres køkken med et hemmeligt depotrum herunder.
FLEX-SKABET
Bag lågerne i Flex-skabet gemmer sig en ekstra arbejdsstation. Det kan være en bagestation i dit køkken, hvor røremaskinen har sin faste plads og bageredskaberne er lige ved hånden i de rummelige skuffer. Er der en barista gemt i dig, kan du også forvandle Flex-skabet til en hjemmekaffebar med kaffekopper på hylderne, espressomaskine på bordet og tilbehør i skufferne.
Flex-skabet indeholder hylder, skuffer og bordplads. Skabet fås i udvalgte køkkenserier. Det kan fås med malede fronter i serierne Frame, Future, Plain og Unika; i ægte træfinér i serien Nordic eller Future; og i en slidstærk laminat i serien Vision og Momento. Du kan mixe materialer og farver på både låger, hylder, bordplade og skuffer. Flex-skabet fås grebsfrit eller med greb.
STÆNKPLADER I MANGE DESIGNS
Der er uendeligt mange muligheder hos Tvis Køkken, hvis du ønsker en stænkplade i dit nye køkken. Du kan for eksempel vælge en vægplade, der matcher din bordplade. Vi har samlet inspiration til dig.