FARVERIGT, FUNKTIONELT OG FULDENDT
I en lejlighed i København bor en ung familie med to små børn. Lejligheden er del af en ældre bygning fra 1919, og derfor er mængden af smukke, gamle detaljer iøjefaldende igennem hele hjemmet.
En detalje, som giver lejligheden personlighed og kant, er de skæve vinkler og små kroge, der findes rundt omkring. Det var dog også grund til en smule bekymring, da parret ønskede at få nyt køkken. Sammen med en indretningskonsulent fra Tvis blev formen på det nye køkken fundet, så alle kroge blev udnyttet optimalt.
Den indrammede låge fra Frame-serien er valgt i hele køkkenet, herunder også til bænk og vitrineskabe. Lågen er i samme stil som de originale fyldningsdøre, der er i lejligheden, så køkkenet passer perfekt ind. Farven ”keramik” med en supermat finish giver køkkenet et moderne og varmt udtryk.
Bordplade og stænkpanel er en velvalgt Dekton-plade med et elegant farvespil, der komplimenterer lågens farve. Det høje stænkpanel følger bordpladen hele vejen rundt for et fuldendt udtryk.
Familien drømte om at få et ægte leverum, hvor samspillet mellem køkken og hverdagsliv kunne balancere. Derfor har de valgt at forlænge køkkenet med en integreret bænk, hvorfra børnene kan lege og følge med i madlavningen til daglig, mens gæster kan underholdes ved festlige lejligheder.
Bænken rummer masser af plads til opbevaring – både til det køkkenudstyr, der ikke bruges så ofte, og til legetøjet, som er rart at have lige ved hånden.
Vitrineskabene med integreret lys fremhæver familiens personlige stil. Her har glas og vaser fået plads, så man nemt kan finde det, man skal bruge.
Det klassiske køkken matcher lejlighedens arkitektur, mens farvevalget går godt i spænd med familiens valg af pyntegenstande og lamper.
Serie: | FRAME |
Farve: | Keramik supermat |
Bordplade: | Taga XGloss Dekton 20 mm |
Stænkplade: | Taga XGloss Dekton 12 mm |
Greb: | Lounge bøjlegreb |