ELEGANT SORT TVIS KØKKEN
M-LINE SERIEN
Indretningen, udnyttelse af pladsen og den gode kvalitet – det var årsagerne til, at Thomas valgte et Tvis køkken til sin lejlighed i Bølgen på havnen i Vejle. Det er tydeligt, at der konsekvent har været valgt gode materialer med fokus på kvalitet til lejligheden, alt lige fra køkkenet, gulvet og til møblerne.
Thomas tøvede ikke, da han stilsikkert valgte M-line med sorte massive egelameller kombineret med Nordic i Sort egefinér, dertil en bordplade i Coretop og et Vola armatur i guld. Udtrykket med lamellerne er elegant og giver en god effekt, og kombinationen med den glatte finerede låge er perfekt. Det sort/hvide køkken får et lækkert touch med armaturet i guld.
Køkkenet er indrettet langs en væg i midten af lejligheden, og væggen er udnyttet til fulde – bl.a. ønsket om en ovn i god arbejdshøjde er indfriet. Skufferne er Legrabox, så de lodrette sider i de dybe skuffer giver optimale muligheder for opbevaring, og derudover har Thomas også valgt sokkelskuffer for ekstra opbevaringsplads.
Helheden er et elegant og clean køkken, der fungerer rigtig godt til enhver lejlighed.
Materiale/farve | M-line og Nordic i Sort Eg |
Armatur | Vola |
Emhætte | Miele |
Bordplade | Coretop |
Hvidevarer | Miele |