UNGT LIV PÅ GAMMELGAARD
Når du går gennem porten til Gammelgaard i Midtjylland, træder du ind på gårdspladsen til en idyllisk og betagende proprietærgård fra 1882. Her er Nadja og Poul i gang med en løbende renovering af stuehuset og de fire længer.
”For os var det vigtigt at finde en bolig med den rette atmosfære. Og det har Gammelgaard. Det er et eventyrligt sted, og man får følelsen af, at tiden står stille, når man kører gennem porten. Stemningen er her, men der skal en renovering til for at gøre stedet til vores,” fortæller Nadja.
Stringent køkkenalrum i historiske rammer
Stueetagen på den gamle gård stod først for skud. Her har parret væltet flere vægge for at få plads til et stort køkkenalrum. Nadja og Poul faldt hurtigt for T-lines grebsfrie og stringente design, som understreger den ungdommelige stil og samtidig giver plads til boligens historiske rammer såsom gerigterne og det lille, runde vindue med udsigt til haven med de over 100 år gamle træer.
Køkkenets bagvæg er indrettet med indbyggede højskabe samt en kogeniche med skuffer – alt sammen holdt i hvidt, så køkkenøen spiller hovedrollen i rummet.
Køkkenøen er indrettet med skuffer i sort egetræsfinér og en grå, keramisk bordplade, der nærmest svæver over skuffernes gribelister. Egetræets årer og bordpladens organiske udtryk er i tråd med boligens øvrige indretning og skaber en sammenhæng i hjemmet.
Gårdens skæve vinkler og udfordringer
Skæve vægge, en skorsten, små rum og originale detaljer er nogle af de udfordringer, som renoveringen af Gammelgaard består af.
”Hos Tvis Køkkener blev vi mødt af en indretningskonsulent, der forstod husets udfordringer og lyttede til vores ønsker. Han var dygtig til at finde løsninger, der passer ind i det gamle stuehus og ind i vores stil,” fortæller Nadja.
Parret kom med en næsten færdig plan til indretningskonsulenten, som videreudviklede på løsningen, så parret i dag står med et køkken, der overgår deres forventninger:
”Konsulentens ærlighed og realistiske syn på løsninger, budget og håndværk er en stor del af årsagen til, at vi i dag står med et køkken, der overgår vores forventninger. Køkkenet er blevet, som jeg drømte om – faktisk bedre end det.”
Materiale/farve: | T-line med Nordic Sort Eg og Vision |
Bordplade: | Keramik |
Vask: | Blanco |
Armatur: | Quooker |
Hvidevarer: | AEG |
Emfang: | Falmec |