EN BORDPLADE TIL HVERDAGEN
Hør hvorfor Jesper valgte netop denne bordplade til køkkenet i det nybyggede hus på Solrød Strand.
Jesper Jensen er indehaver af Tvis-butikkerne på Østerbro og i Greve. I 2020 flyttede han med sin familie i deres nybyggede hus på Solrød Strand, hvor Jesper har haft frie rammer til at udfolde sin kreativitet og anvende sin ekspertviden om indretning.
”Jeg har været så heldig, at jeg har kunnet bygge et nyt hus, og det har givet mig frie rammer til at udfolde min køkkendrøm. Jeg har haft fokus på funktionelle løsninger og på at skabe den helt rigtige stemning,” fortæller Jesper.
Huset er opført i en minimalistisk stil uden udhæng og med stramme linjer. Det udtryk har Jesper genskabt i køkkenet, som et indrettet med bordplader uden udhæng og i et grebsfrit design, som understreger det minimalistiske udtryk.
Naturligt lysindfald skaber rum til sort træ
Sorte køkkener kræver de rette betingelser for at undgå, at de bliver for mørke og dunkle. Det havde Jesper med i sine overvejelser, da han valgte et T-line køkken med sort egetræsfinér. Han har indrettet rummet med store vinduespartier med naturligt lysindfald og en loftshøjde på 2,65 meter, som tilsammen giver plads til store, sorte elementer, uden at rummet fremstår tungt.
”Vi har valgt sort egetræsfinér til skabs- og skuffefronter, fordi vi godt kan lide træets struktur. Samtidig vil vi gerne trække de stramme linjer fra husets ydre arkitektur ind i køkkenet, og det er lykkedes med det sorte egetræ i T-line seriens grebsfrie og symmetriske design,” forklarer Jesper.
Køkkenet som møbel
Jespers fokus var at skabe et køkken, der fremstår som et møbel i rummet. Køkkenet er derfor indrettet med en indbygget niche med kogeplade. Nichen er beklædt med sort egetræsfinér fra bordpladen til loftet for at skabe møbeleffekten. Den marmorlignende stenplade fremstår som et maleri i rummet.
Højskabsvæggen understreger også køkkenets møbeludtryk. Skabene er indbygget i væggen og indrammet, så højskabene får et let og svævende udtryk. Køkkenøen er indrettet med en barløsning på det ene hjørne, og det skaber en sammenhæng med resten rummet, hvor der kan nydes et glas vin, mens maden tilberedes.
”Belysning er vigtigt, når man vil skabe en stemning i et rum. Derfor har vi dæmpere på både spots og lamper i hele rummet, så vi kan skabe hyggebelysning om aftenen og et godt arbejdslys, når vi laver mad,” fortæller Jesper.
Funktionelle køkkenløsninger
Jesper har valgt en keramisk bordplade i deres køkken. Keramikbordpladen er slidstærk, let at vedligeholde og varmefast. Det betyder blandt andet, at de kan sætte varme gryder og pander direkte på bordpladen – en egenskab, de værdsætter i en travl hverdag med mange i hjemmet.
Jesper er særligt begejstret for sin kogeplade med integreret emhætte: ”Det er en genial løsning, fordi stegeosen bliver fanget lige hen over panden, så lugten ikke breder sig ud i rummet. Samtidig er det let at skifte filtre i emhætten, fordi den ikke sidder helt oppe i loftet – filtrene tages let op og puttes i opvaskemaskinen.”
Køkkenet er indrettet med Legrabox skuffer med det fleksible Ambia-line system, der inddeler skufferne i mindre rum. Det skaber et godt overblik over store skuffer, og inddelingen kan let tilpasses, når der kommer nyt køkkengrej til.
Jesper anbefaler altid sine kunder, at affaldssystemet skal placeres ved siden af vasken i niveau med bordpladen. Når affaldssystemet er placeret her, får du en god arbejdsstation i køkkenet: Mens du står foran vasken, fjernes madrester fra tallerknerne ned i affaldssystemet på den ene side af vasken. Herefter skylles tallerknerne og sættes i opvaskemaskinen på den anden side af vasken. På den måde får du en arbejdsgang, hvor du kan stå samme sted og ikke skal bevæge dig rundt i køkkenet. Den løsning har Jesper naturligvis også i sit eget køkken.
Materiale/farve | Nordic Sort Eg |
Armatur | Quooker |
Bordplade | Keramik |
Vask | Blanco |
Hvidevarer | MIele og Siemens |
Vinkøleskab | Gerson |
Hør hvorfor Jesper valgte netop denne bordplade til køkkenet i det nybyggede hus på Solrød Strand.
Hvilke overvejelser ligger bag valget af en gribeliste i køkkenet hjemme hos køkkeneksperten?
Få det maksimale ud af opbevaringen i dine køkkenskuffer uden at miste overblikket. Hør her, hvordan skuffeindretningen kan hjælpe med det.